Aalborg Airport Hotel – A part of Familien Bühlmann

Restauranten

Aalborg Airport Hotel har en dejlig restaurant, som serverer morgenmadsbuffet og lækre frokost- og aftenretter tilberedt af lokale råvarer – ofte økologiske. Her kan I nyde en skøn middag inden eller efter jeres flyrejse – eller efter alle oplevelserne i Aalborg og Nordjylland.

 

Vi bruger 30 – 60 % økologiske råvarer

Aalborg Airport Hotel fik i april 2018 Det Økologiske Spisemærke i bronze. Mærket betyder, at 30 – 60 % af vores råvarer er økologiske. Fx er det meste af vores brød og grøntsager økologiske. Vi har også nogle rent økologiske retter. Se efter Ø-mærket i menukortet. Aalborg Airport Hotel giver dermed lufthavnens gæster nemmere adgang til fødevarer uden tilsætningsstoffer og med bedre dyrevelfærd.

Se menu

Se smileyordning

 

Et af tre hoteller i Nordjylland med øko-mærke

Med sin satsning på økologi bliver Aalborg Airport Hotel det kun tredje hotel i Nordjylland, der kan sætte det bronzefarvede Ø op ved indgangen til lobbyen. Der er en god grund til, at mærket nu hænger der, fortæller Danni Bühlmann, direktør for ’Familien Bühlmann – Hoteller og Gastronomi’, der driver flere hoteller:

– Vi skal følge med vores gæsters behov. Foretrækker de økologisk brød og æg til morgenmad, vil vi gerne give dem muligheden på buffeten. Vi tror jo på, at øko-trenden er kommet for at blive, og heldigvis kommer der flere og flere økologiske varer på hylderne, så udvalget af råvarer matcher efterspørgslen. Det giver vores køkkenchefer flere strenge at spille på, så de kan indfri gæsternes nye forventninger.

Bestil bord

 

Hotellet har døgnåbent
Morgenmadsrestaurant

Morgenmadsbuffeten kan nydes hver dag fra kl. 05.00 – 09.00.

Aftenrestaurant

Restauranten på Aalborg Airport Hotel har åbent fra klokken 17.00 – 22.00 hver dag.

I restauranten serveres der lette kolde og lune retter fra kl. 11.00 – 23.00 i loungen.

Snacks

24-timers kiosksalg

Snackkortet kan benyttes udenfor restaurantens åbningstider – hele døgnet